Troppen back to basics Udskriv Email

Troppen back to basics!
Troppen vil i første kvartal af efterårssæsonen gå back to basics. Vi går i gang med specialmærket bålkok, hvor vi blandt andet skal bygge en jordovn og stege mad på sten. 
Desuden skal vi kigge på hvordan vi holder udendørskøkkenet nogenlunde hygienisk. Vi er trods alt spejdere og når der laves mad på bålet undgår man ikke lidt ekstra fiber og protein i form af træ og dyr i maden.


Selvom sommeren er ved at gå på held håber vi stadig på at kunne nå en lille grillaften, hvor det forhåbentlig bliver til lidt mere eksotisk mad end røde pølser med brød over ilden.

Næste større projekt efter et forhåbentlig veloverstået mini-triatlon bliver enten specialmærket storpionering, kommunikation eller et helt tredje.

Jeg vil desuden henvise til http://www.sparbank.dk/10tilforskel?sort=stemmeslugere, hvor vi har lagt en video ind i håb om at kunne få 10.000 kr til nye telte. Dem får vi blandt andet brug for på Patruljetræf, så stem på os og red en spejder.

Kort om filmen kan siges at den er skrevet, filmet og redigeret af tropsspejderne i Windows Movie Maker, og det var et ret sjovt lille projekt.

Senest opdateret: Torsdag, 1. september 2011 07:27